Hvilken køkkenstil har du?
Den Nordiske stil
I de seneste år har den nordiske stil vundet frem inden for en række felter som mad, mode og indretning, og det populære udtryk ser ikke ud til at gå af mode i den nærmeste fremtid. Tværtimod. For ønsker du en nordisk stil, kræver det ikke, at du starter helt forfra i din indretning – du kan nemlig ved hjælp af følgende råd komme godt i gang med at indrette dig og hvilket bedre sted at starte end køkkenet.
I den nordiske køkkenstil er fokus på de rene linjer og brugen af naturmaterialer for at skabe et enkelt og solidt udtryk, der både i stil og holdbarhed varer mange år frem. Med materialer som marmor, træ og læder får dit køkken et strejf af naturen, og den smukke kombination af disse toner giver et roligt og afdæmpet look, som er let at forene med stærkere farver, hvis du ønsker at skabe blikfang og kontrast i rummet. Dette kan opnås ved at udvælge kulørte køkkenlåger, lamper eller nips alt efter, hvor meget farve du ønsker, og så er det samtidig let at udskifte, hvis du mangler fornyelse.
For at fuldende den nordiske køkkenstil er greb og knopper en lille, men vigtig detalje både i forhold til funktionalitet og udtryk. Er dine fronter lyse, kan du med fordel vælge et mørkere greb for at skabe kontrast og lade begge elementer stå frem i indretningen, eller du kan forkæle dine mørke låger og skuffer med det trendy tone-i-tone look og opnå et elegant udtryk. Søger du yderligere inspiration, har vi herunder samlet en række forslag til greb, så du kan fuldende den nordiske stil i dit køkken med et smukt håndtag, som vil bringe glæde mange år frem.
Den lidt mere rå stil – New York’er
Den rustikke New Yorker-stil, der ofte ses i amerikanske film, er kendetegnet ved et industrielt udtryk og mørkere toner samt skæve detaljer og et funktionelt design. Inspirationen hertil kommer fra 60´ernes unge generation, som i deres arbejde med kunst i større formater havde brug for plads, hvorfor også store rum er karakteristiske for den rå stil.
Ønsker du at give hjemmet et råt touch af den velkendte storby, kan du med små, enkle skridt let omdanne køkkenet til et mekka for urban living. Heri er materialer som beton, glas, træ og metal helt essentielle for at skabe stilen, og så kan stærke farver give kontrast til det ofte mørke og dramatiske look. Kort sagt er New Yorker-stilen en kombination af maskuline, rå elementer og kreative, farverige detaljer, hvor det er let at sætte et sjovt og personligt udtryk på looket. Dette kan blandt andet gøres ved neonskilte, møbler og ikke mindst greb.
Håndtagets praktiske funktion er af stor betydning i New Yorker-stilen, hvor der lægges vægt på et funktionelt og robust produkt. Dette er også afspejlet visuelt, hvorfor det rustikke og industrielle greb med fordel kan bruges til at sætte prikken over i´et i dit køkken. For eksempel er skuffegrebet med sin retro udformning, det enkle bøjlegreb eller det gyldne messing greb velegnede i køkkenet, og vil du gerne se nærmere på de skønne designs, har vi herunder samlet vores forslag til greb, som kan understøtte den charmerende New Yorker-stil.
Den klassiske stil – Det landlige
En klassisk stil er et vidt begreb, men den traditionelle, landlige indretning bringer billeder af et hyggeligt hjem, som er præget af nostalgi og gode minder. Samtidig er sjæl et vigtigt element i indretningen, hvorfor du med fordel kan anvende genbrugsfund og arvestykker og herigennem skabe dine egen personlige landstil.
I indretningen af det landlige køkken er fokus på toner som hvid, cremefarvet, beige og elfenben for at skabe ro og et let udtryk. Dog kan pasteller som grøn, gul og blå med fordel bruges for at tilføre liv og en hjemlig følelse med plads til at lege og hygge sig. Dette kan for eksempel gøres ved at tilføje kulørte tekstiler eller møbler af moderne og ældre karakter, for helt centralt i skabelsen af den unikke landstil er kombinationen af det nye og det antikke.
Ønsker du at give dit køkken et landligt touch, er det autentiske look et godt valg til at pryde skuffer og låger med de klassiske rammer. Her kan du med fordel gå efter et gyldent greb i messing, der udover at være en praktisk løsning tilfører varme, eller så er det rustikke greb i støbejern velegnet, idet du får et slidstærkt greb, som skaber en landlig atmosfære. Se nærmere på de smukke greb herunder og find det, der fuldender den landlige stil i dit køkken.
Minimalistisk – Det enkle køkken
Formålet med den minimalistiske stil er at skabe ro i indretningen uden at gøre hjemmet koldt eller upersonligt. Her lader rene linjer og overflader øjet hvile, og så er funktionalitet og opbevaring af højeste vigtighed, så ethvert møbel har et formål, og du kan pakke dine ting og sager væk. Dette skaber plads og lys i indretningen, hvilket ligeledes er essentielt for denne stilart.
Less is more gør sig også gældende i det minimalistiske køkken. Her er farvevalget ofte holdt neutralt, hvorfor sort, hvid og grå er populære farver. Dog er der ingen regler for, hvilke toner, der kan indgå i den minimalistiske stil. Her er det er kun fantasien, der sætter grænser for valg af farve, for så længe teksturer, farver og materialer går igen og bidrager til et roligt udtryk, er det let at skabe harmoni og orden.
I forhold til greb er enkle former og lige linjer med til at understøtte det elegante udtryk, hvorfor kantede bøjlegreb gør sig godt i det minimalistiske køkken. Her matcher de skarpe udformninger elementernes rene linjer, hvilket giver balance og et cool touch. Er du på udkig efter greb til dit minimalistiske hjem, kan du med fordel se nærmere på grebene herunder, som med sikkerhed vil fuldende dine fronter på bedste, minimalistiske vis.
Ginger
Her hos Grebkompagniet kan du finde greb og knopper for enhver smag, så du let kan fuldende hjemmet med et funktionelt design, der matcher indretningen.
Har du spørgsmål til vores produkter, eller ønsker du råd og vejledning, står vi klar på +45 71 72 01 79 eller info@grebkompagniet.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.