Lædergreb er de seneste år blevet et hit i indretningen, da det med sit varme udtryk passer godt til den nordiske stil, som præger mange danske hjem. Her er fokus på et minimalistisk og naturligt udtryk, hvilket går godt i spænd med læderets enkle look.
Læder er et kvalitetsmateriale, der ligesom træ findes i mange forskellige udtryk, hvilket giver dig rig mulighed for at vælge det lædergreb, som fuldender dit hjem. Det smukke og naturlige element er ikke kun en stilig tilføjelse i sig selv, men giver et ekstra touch i den overordnede indretning, hvis du kombinerer det med andre naturmaterialer. Se for eksempel vores store udvalg af træknopper og greb eller tilføj planter og blomster for et sammenhængende udtryk.
Med sit varme udseende og store variation i udtrykket, er lædergreb velegnet i de fleste indretninger og tilfører udover et naturligt pust også lidt luksus i hverdagen. For uanset om dit hjem er præget af farver, naturmaterialer eller metal, er lædergreb en stilren tilføjelse, som vil sætte prikken over i´et. Vælger du lædergreb har du samtidig mulighed for at skabe sammenhæng i hjemmet, og ønsker du mere varme, kan du se nærmere på vores messing greb.
Hvad end du leder efter lædergreb til dit køkken eller læderstropper til din kommode, har vi her hos Grebkompagniet et stort udvalg af greb og knopper i forskellige farver og designs og næsten alle materialer, du kunne tænke dig. Vores sortiment inkluderer alt fra de moderne, stilrene lædergreb, som giver et lækkert touch og et farverigt pust til låger og skuffer, og så kan du finde greb med raffinerede læderdetaljer. Her giver kombinationen af metal og læder et eksklusivt look, som med garanti fuldender din indretning.
Med lædergreb er du sikret et nordisk udtryk, og så giver det bløde materiale et behageligt og solidt greb, så du får let adgang til indholdet i skuffer og skabe. Dertil er lædergreb yderst velegnede, hvis der er små børn i huset, da materialet ikke forårsager skrammer og buler, og så er lædergrebet let at vedligeholde. Samtidig får du med vores lædergreb en slidstærk løsning, så dine greb holder år efter år, og dertil bliver læder patineret med tiden og får et smukt, skinnende udtryk, så looket på dine greb kun bliver smukkere.
Greb er en lille, men vigtig detalje i indretningen, da de er med til at understrege stilen i det pågældende rum og gør en stor forskel i det samlede udtryk. Så ønsker du at skabe et nyt look i hjemmet, er udskiftning af dine greb en af de letteste måder at opnå en væsentlig ændring på.
Lædergreb er velegnede i hele hjemmet og med vores store udvalg heraf, kan du let puste nyt liv i skuffer og låger eller din gamle kommode og give dem et helt nyt look. Samtidig er dette en billig løsning, som giver dig stor frihed og mulighed for at prøve noget nyt. Ønsker du i stedet at udskifte dine greb til et mørkere alternativ, kan du se nærmere på vores sorte greb, som giver dine møbler og fronter et raffineret og minimalistisk udtryk, og så kan du opnå et helt rent look med porcelænsknopper og greb.